Nu kan du læse den første danske bog om content marketing

Nu kan du læse den første danske bog om content marketing

Ni danske virksomheder deler deres erfaringer, tips og metoder til god content marketing. Derudover får du det teoretiske grundlag og en angrebsplan, så du selv kan komme i gang med at lave god content marketing. Alt sammen i den første danske bog om content marketing.

Bog om content marketing - coverMåske har du hørt om content marketing. Måske er du også kommet så langt, at du har brug for content marketing til at udvide dit marked og dermed sælge mere. Måske ved du bare ikke helt hvordan.

Må vi præsentere: For første gang nogensinde – en dansk bog om content marketing. Skrevet af danskere. Med ni danske cases. Og i en dansk kontekst.

Bog om content marketing med teori og cases

Bogen er en grundbog, der giver dig den teoretiske forståelse for, hvorfor content marketing vil give din virksomhed værdi. Samtidig får du værktøjer til at komme i gang – både med at producere godt indhold, men også at skabe de forandringer i din organisation, som er nødvendige for at drive content marketing.

Derudover vil du få inspiration fra ni danske virksomheder, som har grebet content marketing an på hver deres måde.

Fire business to business-virksomheder deler deres erfaringer – på godt og ondt – i bogen.

  • Columbus
  • CLC bio
  • 3byggetilbud.dk
  • Responsible Procurement Excellence

Og det gør de her fem virksomheder også:

  • Dansk Supermarked
  • Jyske Bank
  • Aarstiderne
  • Unisport
  • Cult

I mere end otte måneder har de to forfattere Joakim Ditlev og Signe Damgaard Jepsen rejst rundt i landet og lavet mere end 25 interviews med virksomheder for at finde de nyeste og bedste eksempler på danske virksomheder, som forstår at bruge godt indhold til at tiltrække flere kunder.

Fælles for alle virksomhederne er, at deres content marketing strategi ikke sad i skabet fra dag et. De har haft en vision og et mål om at komme tættere på deres kunder ved hjælp af godt indhold, men de har også justeret planen efterhånden, som erfaringerne har vist dem den rette vej at gå.

Køb Content Marketing Bogen i dag på webshoppen for 249 kr. (ex fragt). Så modtager du bogen i løbet af 2-3 hverdage. Fra på mandag er der også en ebog klar.

Når du har læst bogen, vil vi blive superglade for at høre dine kommentarer eller dine egne erfaringer med content marketing. Skriv på dit favorit sociale medie med #cmbogen eller send en mail til contentmarketingbogen@gmail.com.